Bispegården på Domkirkepladsen er 500 år gammel og har ført en omtumlet tilværelse. I 1933 blev den omtalt som grim, snavset og uhyggelig ! Bygningen stod i Vejen for den øgede trafik på pladsen. Men en landsindsamling muliggjorde en konservering af huset, der blev skilt, drejet og samlet ! Huset kræver konstant kærlige hænder.
I 2010 blev jeg uhjælpelig forelsket i huset, som siden har været min legeplads.
I 2014 blev bindingsværket repareret af håndværkere, som havde sans for de oprindelige materialer: lagret eg, linolie, trætjære og kalkmørtel.
Lige nu og de næste par år er vi i gang med at male huset og restaurere vinduerne.
I huset lever kunsten fra kælder til kvist- også til glæde for besøgende fra hele verden. Min vision er at lave så smukke og skøre ting, at folk bliver glade. Nogle kommer igen og igen og tvinger mig til at yde mit ypperste.
Hans Tavsen Hus indeholder nu galleri, butik og værksted. Tre glasovne tjener forskellige brændinger. Kontrollen over brændingerne er alfa og omega i glaskunst. Temperatur og tid bestemmer smeltning og størkning, og kunsten er at ramme de perfekte forhold. Efter at have brugt timer på glasskæring og forestillinger om hvert enkelt værks fremtoning er det altid en åbenbaring at åbne en ovn efter brænding.
EGET GALLERI, BUTIK OG VÆRKSTED
For 6 år siden så jeg, at Hans Tavsens hus var til salg og har siden været uhjælpelig forelsket i huset. Jeg har købt huset og efterhånden fået fyldt godt op på de de etager med butik og udstilling samt i kælder og lageret på anden sale. Sommeren 2014 blev bindingsværket, som var noget forsømt repareret og min mand Dan har brugt rigtig meget tid på at give bindingsværket linolie og Tjære. Hen af vejen skal huset også males.
LEGEPLADS OG UDVIKLING
Huset skal fortsat være min legeplads, hvor jeg har mulighed for at dygtiggøre mig inden for koldglasområdet og hvor jeg kan vise mine forsøg og min udvikling. Lytte til og iagttage folks reaktioner og finde ud af, om noget af det er salgbart. Dels arbejder jeg med at finde et kunstnerisk udtryk, som viser noget om mig og min glæde ved glasset og dels arbejder jeg med det, som jeg kalder Fidelihut afdelingen, som er enklere, let sælgelige ting i glas som figurer og brugskunst. I løbet af de næste år skulle huset gerne ændre sig, således at der kommer glaslamper på gangen og trappeopgangen. Der skal glasmosaikker i nogle af vinduerne og på toilettet skal der være en glasvask og glaskakler.
VISIONER FOR HUSET
Min vision er at lave så smukke og skøre ting, at folk ikke kan undvære det og finder pengebogen frem selvom krisen kradser. At folk bliver glade for mine ting, så de kommer igen og igen og tvinger mig til at yde mit ypperste.
Lige nu Januar 2017 er vi igang med at renovere vinduer. Desuden er jeg begyndt at arbejde med ler. Dels har leret alene rigtig mange muligheder og dels ønsker jeg at kombinere leret og glasset.