Hans Tavsens hus. Ribe Glas og Galleri.
Bispegården på Domkirkepladsen er 500 år gammel og har ført en omtumlet tilværelse. I 1933 blev den omtalt som grim, snavset og uhyggelig ! Bygningen stod i Vejen for den øgede trafik på pladsen. Men en landsindsamling muliggjorde en konservering af huset, der blev skilt, drejet og samlet ! Huset kræver konstant kærlige hænder.
I 2010 blev jeg uhjælpelig forelsket i huset, som siden har været min legeplads.
I 2014 blev bindingsværket repareret af håndværkere, som havde sans for de oprindelige materialer: lagret eg, linolie, trætjære og kalkmørtel.
Lige nu og de næste par år er vi i gang med at male huset og restaurere vinduerne.
I huset lever kunsten fra kælder til kvist- også til glæde for besøgende fra hele verden. Min vision er at lave så smukke og skøre ting, at folk bliver glade. Nogle kommer igen og igen og tvinger mig til at yde mit ypperste.
Hans Tavsen Hus indeholder nu galleri, butik og værksted. Tre glasovne tjener forskellige brændinger. Kontrollen over brændingerne er alfa og omega i glaskunst. Temperatur og tid bestemmer smeltning og størkning, og kunsten er at ramme de perfekte forhold. Efter at have brugt timer på glasskæring og forestillinger om hvert enkelt værks fremtoning er det altid en åbenbaring at åbne en ovn efter brænding.
Legeplads & udvikling
Mine værksteder er mine legeuniverser, hvor ideerne står i kø for at blive virkelige. Min fantasi er grænseløs; begrænsningen er livstiden. I mit hjemmeværksted kan jeg altid kaste mig ud i spontane indfald, når jeg ikke arbejder på værkstedet i Hans Tavsens hus. Udover de tre glasovne i Hans Tavsen har jeg hjemme en glas/keramik-ovn og en rakuovn. Rakuteknikken indebærer jonglering med glødende keramik i fri luft, hvilket ikke kan ske på Domkirkepladsen.
Efter brænding kræver værkerne forskellige efterbehandlinger, som indebærer brug af specialværktøj: stor og lille slibemaskine, 2 søjleboremaskiner, en sandblæser, en sav, diverse andre save og klippe-redskaber, glasskærere, tænger, plastre og alt det løse. At være glaskunstner er også at være håndværker.
I huset har jeg værksteder og en lille butik forneden, hvor jeg sælger mindre ting. På første er der 80m2, som er fyldt med større, skåle, lamper, figurer, skulpturer og hvad jeg ellers kan finde på.
Udover glasset, som er fuset, støbt, kogt, malet, slebet etc leger jeg også med forskellige keramiktyper som Raku, Stentøj og Porcelænsler. Jeg har også snuset til bronzestøbning. Så kom og kik.