EGET GALLERI, BUTIK OG VÆRKSTED
For 6 år siden så jeg, at Hans Tavsens hus var til salg og har siden været uhjælpelig forelsket i huset. Jeg har købt huset og efterhånden fået fyldt godt op på de de etager med butik og udstilling samt i kælder og lageret på anden sale. Sommeren 2014 blev bindingsværket, som var noget forsømt repareret og min mand Dan har brugt rigtig meget tid på at give bindingsværket linolie og Tjære. Hen af vejen skal huset også males.
LEGEPLADS OG UDVIKLING
Huset skal fortsat være min legeplads, hvor jeg har mulighed for at dygtiggøre mig inden for koldglasområdet og hvor jeg kan vise mine forsøg og min udvikling. Lytte til og iagttage folks reaktioner og finde ud af, om noget af det er salgbart. Dels arbejder jeg med at finde et kunstnerisk udtryk, som viser noget om mig og min glæde ved glasset og dels arbejder jeg med det, som jeg kalder Fidelihut afdelingen, som er enklere, let sælgelige ting i glas som figurer og brugskunst. I løbet af de næste år skulle huset gerne ændre sig, således at der kommer glaslamper på gangen og trappeopgangen. Der skal glasmosaikker i nogle af vinduerne og på toilettet skal der være en glasvask og glaskakler.
VISIONER FOR HUSET
Min vision er at lave så smukke og skøre ting, at folk ikke kan undvære det og finder pengebogen frem selvom krisen kradser. At folk bliver glade for mine ting, så de kommer igen og igen og tvinger mig til at yde mit ypperste.
Lige nu Januar 2017 er vi igang med at renovere vinduer. Desuden er jeg begyndt at arbejde med ler. Dels har leret alene rigtig mange muligheder og dels ønsker jeg at kombinere leret og glasset.
I disse Coronatider. Marts 2021
Verden står lidt stille, men heldigvis er der begyndt at komme folk igen. Jeg har masser at lave, men min energi er meget styret af, at der bliver solgt nogle varer. Så ruller kreativiteten igen