Blå himmel og 24 grader. Det er dagen, hvor vi vælger at tage ind i Nationalparken Abel Tasman, som er den mindste nationalpark i New Zealand, men også et af New Zealændernes foretrukne feriesteder.
Man kan kun komme ind i parken til fods eller til vands, og man kan intet købe der og alt affald tages med ud igen. Den er kendt for sine gyldne strande, hvilket vil sige, at der er meget jern i vandet.
Vi sejlede ind i parken og blev sat af på en strand. Vandrede så videre til en anden lille strand over et lille bjerg. Stranden og vandet var rigtig godt.