I GÅR VAR VI BL.A I ROTORUA, SOM MAN LOKALT KALDER ROTTEN ORA. DET SKYLDES STANKEN FRA SVOVL I HELE DET GEOTERMISKE OMRÅDE, DER OMGIVER ROTORUA. I HELE BYEN DAMPER DET OG VANDDAMP STIGER OP FRA KLOAKKER, RØR ETC. VI VAR BL.A. I EN POLYNESISK SPA, SOM BLEV OPVARMET AF DET KOGENDE VAND I UNDERGRUNDEN.
Desuden besøgte vi den mauoriske landby Whakarewarewa, som ligger direkte ovenpå skrøbelige skaller ned til et kogende indre. Landsbyen bruger beliggenheden til at være guider i maoriernes historie og så den termiske undergrund. Der bor ikke mere end 60 i landsbyen. Vi så også en optræden, som var rigtig fin. De var faktisk dygtige til at synge og danse. Jeg havde forestillet mig noget mere dilettantisk.
De solgte også flittigt af grønsager, som blev dyppet ned i de kogende huller, samt viser steder, hvor man lavede mad over vanddamp i trækasser.
Maorierne dækker måske 20 % af befolkningen og er godt integreret med 2 universiteter på maorisproget. Alligevel er det lidt sådan som på Grønland, at det også er her, du finder de fattigste. Som guiden sagde, så vælger de fleste idag et blandet uddannelsessystem, hvor engelsk og maori er ligeværdigt, for ellers kan man ikke andet, som han sagde, end at blive guide i en maori landsby
