Vi har været et par dage i en campinghytte på Hot Water Beach. Folk valfarter hertil for ved ebbetid at grave deres egen pool på stranden, hvor der siver varmt vand op fra underjordiske kilder. Nogle steder er stranden faktisk brandvarm af det 60 grader varme vand, der siver hen ad stranden ned mod vandet.
Vi nåede ikke helt at fatte fascinationen af at ligge med røven i 3 cm vand, men stranden og det øvrige vand var helt fantastisk. Men man skulle kæmpe rigtig meget med bølgerne og den underliggende strøm og kunne ikke stå stille ret længe af gangen. Man badede primært i nogle smalle området fra stranden og ud i havet, hvor der var livvagt. På begge sider af det afmærkede område stod store skilte med Danger. Jeg syntes nu også, at vandet både var fantastisk og truende.